Danske teenagere i krig

Nyhed fra oktober 2009. Stort set samtlige danske medier gik videre med historien.

Lige nu er 19 danske teenagere i krig i Afghanistan.

Det viser friske tal fra Forsvaret, som Newspaq har fået indsigt i. De nitten teenage-soldater var alle 19 år ved afgang til det krigsplagede land. Samtidig er genemsnitsalderen for de danske soldater faldet med 3,5 år, siden vi startede krigen i Afghanistan.

De unge soldater og den faldende gennemsnitsalder kan være farlig for soldaterne selv. Unge mennesker har tendenser til at kaste sig ud i mange ting, og det kan give ar på sjælen, hvis man ikke får det bearbejdet, mener professor i psykologi Ask Elklit, der har forsket i traumepsykologi hos unge.

“Udsættes en ung soldat for nogle forfærdelige ting, så har han måske mere brug for at få det bearbejdet. Men det er ikke sikkert, at han erkender, at han har brug for hjælp. Måske vil han bare ligge det bag sig og komme videre og kaster sig ud i noget nyt. Men når det ikke er ordentligt bearbejdet, så sætter det måske langt dybere spor, end det ville gøre hos en 25-årig soldat,” siger Ask Elklit, der er professor og leder af videncenter for psyko-traumatologi på Syddansk Universitet, til Newspaq.

Den vurdering deles dog ikke på Københavns Universitets Institut for Psykologi. Her mener Faezeh Zand, at de lave aldre spiller en ubetydelig rolle.

“Der er ikke nogen, som kan forberede sig på krig. Lige meget hvor gammel du er. Folk bliver tit overrasket over deres egen reaktion,” siger hun.

I samarbejde med Forsvaret gennemfører Zand i øjeblikket samtaler med en række soldater, der netop har været udsendt for første gang. Heraf er mange helt unge. På baggrund af disse samtaler mener forskeren ikke, at teenage-soldaterne er dårligere rustet til at klare krigens hårde oplevelser.

Men teenage-soldaterne er ikke alene med deres unge alder i krigen i Afghanistan. Tal fra Forsvaret viser nemlig, at gennemsnitalderen for alle udsendte danske soldater er faldet, siden det første hold soldater blev udsendt til Helmand-provinsen i 2002.

Dengang var gennemsnitsalderen 31,37 år. Nu er den 27,8 år.

De mange 19-årige soldater, har inden de kan komme i kamp i Afghanistan været igennem et års træning herhjemme. De kan tidligst melde sig under fanen, når de er 18 år gamle.

Kunstige jomfruhinder lander på ministers bord

Nyhed fra februar 2009, der fik flere andre medier op af stolen. Rubrikken fandt Weekendavisen så morsom, at den kom på avisens bagside.

Private læger laver kunstige jomfruhinder. Nu vil S og SF have sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) ind i sagen.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) skal tage stilling til, om private læger fortsat må tjene penge på at lave kunstige jomfruhinder.

“Finder ministeren det rimeligt, at danske læger tjener penge på at genetablere kunstige jomfruhinder?” Sådan spørger SF’s sundhedsordfører Jonas Dahl.

Sagen er nu taget op politisk, fordi flere fagfolk har kritiseret de private læger.

Kritikken går blandt andet på, at lægerne er med til at opretholde jomfruhinden som en kulturel myte.

“Lægerne burde stoppe indgrebet omgående. I sig selv er det underligt at foretage en operation, hvor meningen er, at det skal medføre en blødning. For mig hænger det ikke sammen,” siger tidligere leder af Center For Voldtægtsofre Katrine Sidenius til Nyhedsbureauet Newspaq.

Især muslimske piger går til privatklinikkerne, hvor man kan få genskabt illusionen om jomfruhinden til en pris omkring 4.500 kr.

“Det er en let måde at tjene penge på for lægerne. For de har aldrig kunne garantere pigerne noget. Der er nemlig slet ikke noget, der hedder en ny mødom,” siger sygeplejerske og foredragsholder Kristina Aamand, der har skrevet bogen ‘Mødom på mode’.

Også Socialdemokraternes Karen J. Klint vil have svar fra ministeren.

“Når kultur udløser operative indgreb, bliver det et problem,” siger Karen J. Klint, der desuden er bekymret for pigernes juridiske rettigheder.

“Indgår det i ministerens vurdering af prioriteringerne inden for sundhedsvæsnet, at afskaffe religiøse / kulturelt betingende indgreb så som etablering af kunstig jomfruhinde,” lyder spørgsmålet fra Socialdemokraternes medlem af sundhedsudvalget, Karen J. Klint.

Den danskejede privatklinik Medicu i den tyske hovedstad Berlin har netop besluttet at stoppe med at lave kunstige jomfruhinder, fordi lægerne ikke mener, det kan forsvares rent lægefagligt.

Hidtil er der blevet lavet ca. to kunstige jomfruhinder om måneden, oplyser klinikken til Newspaq.

Skolebøger samler støv i Afghanistan

Nyhed fra foråret 2009.

FN, USA og Danmark har købt skolebøger til de afghanske skolebørn, men dårlig distribution og sikkerhed gør, at de samler støv.

En vigtig del af kampen mod Teleban i Afghanistan handler om at sikre børnene en uddannelse, så de kan genopbygge det uroplagede land.

Derfor købte Danmark sammen med FN og USA allerede sidste år for over 15 mio. dollar skolebøger til de afghanske skoleelever – heraf er den danske andel godt 50 mio. kroner.

Men fordi sikkerheden i landet er elendig og de lokale distributører roder rundt i bogleverancerne, så ligger omkring 20 mio. af de i alt 45 mio. bøger ifølge AP stadig og samler støv på lagre rundt omkring i landet.

“Vi har en del logistiske vanskeligheder, så det er rigtigt, at nogle af bøgerne er strandet rundt omkring på provinscentrene,” siger Poul Erik Rasmussen, der er uddannelsesrådgiver på den danske ambassade i Kabul, til Nyhedsbureauet Newspaq.

“Specielt i de områder, hvor der er sikkerhedsproblemer, er det svært, og her venter vi på, at den afghanske hær kan hjælpe med at få bøgerne helt ud,” forklarer Rasmussen og understreger, at der i øjeblikket ikke er et officielt overblik over, præcis hvor mange bøger, der er strandet.

I Afghanistan er landets undervisningsminister gået ind i sagen, og også fra dansk side er man med alvor på situationen, så der arbejdes i øjeblikket på at få styr på de mange bøger.

“Problemet er jo, at undervisningen lider under de manglende bøger,” konstaterer Poul Erik Rasmussen.

Og der er hårdt brug for undervisningsmaterialer i de fjerntliggende afghanske provinser.

“Alt for mange mennesker i Afghanistan – især ude på landet – kan hverken læse eller skrive. Så er vigtig, at de nye generationer ikke kommer til at lide af det samme problem,” forklarer informationsmedarbejder i hjælpeorganisationen Dacaar i Kabul, Christian Jepsen til Newspaq.

Dacaar er en hjælpeorganisation, der arbejder for at give den afghanske landbefolkning bæredygtige levevilkår.

Hvor er Naser K?

I efteråret skrev jeg denne nyhed, da jeg arbejdede på Borgen.

Liberal Alliances leder, Naser Khader, er en sjælden gæst i Folketingssalen. Partiets nye mand Villum Christensen møder uforberedt op.

Naser Khader har travlt med at rejse verden tyndt, og nedprioriterer derfor det daglige arbejde i Folketingssalen, hvor han kun har talt som ordfører i Folketingssalen én enkelt gang siden oktober.

Det viser en opgørelse foretaget af Nyhedsbureauet Newspaq.

“Det, man skal huske på, er, at det, som sker i salen, er forudsigeligt,” lyder Naser Khaders forklaring.

Naser Khaders fravær gør, at Liberal Alliances nye mand, Villum Christensen, har holdt hele 39 ordførertaler i dette folketingsårs.

“Nogle gange ved jeg ikke, hvad jeg skal sige, når jeg går ned i salen, og er tvunget til at improvisere,” siger Villlum Christensen.

“Det kan ikke blive ved,” konstaterer han.

Villum Christensen overtog posten i Folketinget, efter medstifter af Ny Alliance Gitte Seeberg forlod partiet – og siden også Folketinget.

“I sidste uge var Anders Samuelsen syg, og så var jeg tvunget til at tage over. Der er ikke noget at rafle om. Naser Khader sidder jo i en flyver,” siger Villum Christensen.

Lederen af Liberal Alliance, Naser Khader, mener ikke, at det tre mand store parti har et problem.

“Han (V. Christensen) er jo ny, så vi har besluttet os for at give ham mulighed for at komme ud over rampen. Man ser jo Anders Samuelsen og mig hele tiden. Det er vigtigt at kunne se, at vi har en tredje mand,” siger Khader og understreger, at han og Samuelsen tager de vigtigste sager i Folketingssalen.

Da Newspaq fanger Naser Khader, sker det efter et interview med britiske BBC og italienske Rai 3. Og Khader lægger da heller ikke skjul på, at meget af hans tid går med at pleje udenlandske forbindelser.

“Det er en vigtig del af mit arbejde. Jeg forbereder en større international konference til foråret. Vores internationale netværk skal være på plads, ellers kan vi ikke få de mange stjerner til Danmark, vi gerne vil have” siger han.

Professor i politik Tom Bryder ved Københavns Universitet mener, at Khader har et moralsk problem i forhold til sine vælgere.

“Han har jo en personlig moralsk forpligtigelse til at vise sig i Folketinget,” siger Tom Bryder.

Samtidig forstår Tom Bryder godt, at Liberal Alliance har trukket Naser Khader lidt ud af offentlighedens søgelys.

“Jeg tror, det er en overlagt beslutning fra partiet, efter Naser Khader gennem en længere periode var enormt eksponeret alle steder,” lyder det fra Tom Bryder.

Han understreger dog, at Naser Khader har ret, når han siger, at langt det vigtigste arbejde for en politiker foregår i udvalg og under forhandlinger.

Dødsensfarlige cykler oppe i tiden

Nyhed fra efteråret 2008. Jakob Wenzel og jeg skrev som de første herhjemme om den farlige cykelmode.

Du så ham nok ikke i morgentrafikken, for det går stærkt på det nye modefænomen blandt dristige cyklister.

Især i København er det blevet moderne at køre på en banecykel uden bremser. Cyklen har i stedet fast narv på baghjulet, der kun tillader at bremse med kræften fra cyklistens egne ben. Der er altså ingen hjælp fra lovpligtige bremser.

På hjemmesiden Fixie-king.dk udveksler cykelbude og andre tilhængere af de bremseløse cykler erfaringer. Hjemmesiden har næsten 20.000 registrerede brugere fra hele verden heriblandt mange danskere.

“Når du kører på cykel med fast narv, så skubber den dig igennem lyskryds. Du har ikke lyst til at stoppe. Når du først kommer op på cyklen og kommer i gang, så holder du op med at tænke på at stoppe,” skriver én bruger på sitet.

Hos færdselspolitiet i København kender man til det sidste nye cykelskrig, og politiet har inden for det seneste år uddelt bøder til ca. 25 cyklister uden bremser.

“Vi fornemmer, at de her cykler er kommet på mode,” siger vagthavende hos færdselspolitiet i København, Axel Sørensen, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Hos Rådet for Større Færdselssikkerhed er man rystet over cyklerne uden bremser.

“Det er jo dødsensfarligt at cykle rundt i byen på en cykel uden bremser. Det er fuldstændig galemandsværk,” siger vicedirektør Mogens Wilbert til Newspaq.

“Det ender jo galt, det kan enhver sige sig selv. Det er et spørgsmål om tid, før man bliver kørt ned,” lyder det fra Wilbert, der samtidig gør opmærksom på, at Rådet hidtil ikke har været opmærksom på cyklerne med de manglende bremser.

“Det er svært at spotte de her cykler, for de ligner altså almindelige cykler,” forklarer Axel Sørensen fra færdselspolitiet.

En af dem der kører på de bremseløse cykler er Benny Møller Petersen fra København. Han forklarer, hvad det er, der gør det fedt at køre med fast narv.

“Du er hele tiden i kontakt med cykel og asfalten – al den energi, du putter ind i cyklen, kommer nemlig tilbage, når du skal bremse. Men jeg er ikke nervøs,” siger Benny Møller Andersen til Newspaq.

“Jeg synes, jeg har fin kontrol over cyklen. Man er nemlig tvunget til at være mere opmærksom på, hvad de andre trafikkanter mon kunne tænkes at gøre.”

Korruptionsanklaget virksomhed leverer mad til Roskildes ældre

Ældre i Roskilde Kommune får leveret mad af firmaet Medirest, der er ejet af en korruptionsanklaget virksomhed. Borgmester afviser at undersøge sagen

Medirest, som laver mad til Roskilde Kommunes ældre befolkning, ejes af et firma, der netop nu efterforskes af de engelske myndigheder for deres involvering i en alvorlig korruptionssag. Compass Group indrømmede i februar 2007 over for en række internationale medier at der i firmaet har været ”alvorlige uregelmæssigher”.

FN-medarbejderen Alexander Yakolev skal have modtaget op imod én million dollars for at give Compass Group en eftertragtet kontrakt på levering af mad i forbindelse med FN’s hjælpeprogram Olie-for-mad i Irak i slutningen af 1990’erne. Alexander Yakolev har tilstået, og han står nu til en straf ved en amerikansk domstol, der kan blive på op til 20 års fængsel. Borgmester i Roskilde Kommune Poul Lindor Nielsen (S) har intet kendskab til sagen:

-Jeg kender ikke til den del af firmaet. Jeg kender kun til den danske afdeling, Medirest, og det er den afdeling, vi skal forholde os til. Så længe det ikke er forgået indefor landets grænser kan vi ikke forholde os til sådan en sag. Jeg har også den holdning at når man er straffet for noget, så er den sag ude af verden.

Compass Groups konkurrenter har anlagt sag mod virksomheden, fordi de mener at være blevet snydt for millionkontrakter i Irak. Kontrakter der vurderes at have haft en samlet pris på 351 millioner dollars. Sagen har blandt andet medført, at Compass Groups administrerende direktør i juni 2006 trådte tilbage . Sagen er nu under opklaring hos det engelske Kontor for Alvorlig Svindel.

Poul Lindor Nielsen afviser at gå videre med sagen, da han ikke mener at den har nogen relevans for kommunen.

- Vi har jo skrevet en kontrakt med Medirest. Den agter vi at holde. Men jeg vil da opfordre dig til at gå videre med sagen, som jeg mener, er journalistisk interessant.

Borgmesters valgløfte smuldrer

Poul Lindor Nielsen havde lovet de ældre bedre mad. Det løfte må han nu erkende ikke kan holdes.

Da Borgmester i Roskilde Poul Lindor Nielsen (S) gik til valg, var det blandt andet på et løfte om bedre mad til de ældre. Men borgmesteren må nu erkende, at det bliver et svært løfte at holde.

Klagerne over den mad, som firmaet Medirest leverer, har været mange. Og selvom der det seneste halve år er sket et fald i klagerne, vil han arbejde på en anden løsning på ældremadsområdet.

-Jeg må erkende at jeg mit valgløfte ikke holder. Det er nemlig rigtig svært at få nogen firmaer til at byde på produktionen af ældremad. Medirest var faktisk det eneste firma som meldte sig på banen i udbudet. Vi har nogen alternative idéer, men der er også et budget at forholde sig til

Borgmesteren erkender, at han ikke har smagt den mad som de ældre får leveret, men han understreger at den er nærende. Han synes dog, det er et problem, hvis de ældre ikke får god mad hver dag. – Duften af varm mad, kan som intet andet bringe liv til et plejehjem, og i de ældres hverdag, siger han.

FC Porto-Benfica okotober 2006

93. minut; kampens afgørelse.

Indkast ved hjørneflaget til Porto. Sidste chance for det trængte hjemmebanemandskab.

Leo – Benficas stærke venstreback – forsøger at trække tiden ud ved at lade som om, han har fået bolden i de ædlere dele. Lige meget hjælper det dog, det lange indkast sejler lige ind i hovedet på en totalt udækket portospiller, som blot to meter fra stregen, uden problemer kan heade det afgørende mål ind bag en fuldkommen chanceløs Benfica-keeper. Portos anden meget heldige scoring er en realitet. For Portugals nordboerne betyder det alt sammen ingenting – stadion eksploderer i overstadige jubelscener. Der er ingen de hellere vil slå end hovedstadens traditionsklub, og matchbolden i mesterskabskampen ligger nu i Porto, seks points forspring til Benfica, fire til Sporting. Kampen om det portugisiske mesterskab i fodbold bliver igen i år udkæmpet mellem de ’De tre store’.