Duer ikke – væk.

Sådan lyder det stadig oftere i landets bestyrelseslokaler, når direktøren ikke leverer varen.

Alene i år har prominente topchefer hos B&O, DSB, Pandora, DR, Telia og CSC Danmark måtte forlade jobbet i utide, fordi bestyrelsen har sagt stop.

Landets administrerende direktører får simpelthen lettere sparket end tidligere, vurderer CBS-professor Caspar Rose, der har speciale i bl.a. virksomhedsledelse.

“Før finanskrisen så vi slet ikke det samme billede. Det var meget nemmere at generere et kæmpeafkast til ejerne og aktionærerne. Sådan er det ikke mere. Nu kræver ejerne værdi; de presser citronen. Dermed bliver det sværere at levere varen.”

“Dermed er det helt naturlig, at man skiller sig af med dem, som ikke kan leve op til de store krav,” siger han til Newspaq.

Men det er ikke kun de allerøverste direktører, som er udsat, fortæller Anita Bisgaard-Frantzen, der er ansættelsesretschef for 102.000 chefer hos Lederne.

“Vi har oplevet, at der er kommet en ny bølge af opsigelsessager i efteråret 2011,” konkluderer hun, og tilføjer, at først når året er omme, kan der sættes tal på udviklingen.

Som topcheferne må underdirektører og afdelingsledere lade livet, når det er sværere at tjene penge.

“De begrundelser, vi hyppigt hører, er økonomisk dårlige tider, tilpasninger, organisationsændringer eller behovet for en anden profil,” fortæller Anita Bisgaard-Frantzen.

Caspar Rose mener, at bestyrelserne skal være bedre til at slå koldt vand i blodet i stedet for at fyre direktørerne ved første dårlige regnskab. De mange fyringer risikerer nemlig at skabe usikkerhed om virksomhedernes stabilitet.

“Selvfølgelig skal de dårlige direktører fyres, men jeg frygter lidt, at bestyrelserne lidt for hurtigt trykker på fyringsknappen. (…) Lunten er blevet kortere,” siger han.

Fakta

Ti topchefer der blevet fyret i 2011

Søren Eriksen, DSB

Mikkel Vendelin Olesen, Pandora

Carsten Lind, CSC Danmark

Jesper Brøchner, Telia

Henry Lei Jacobsen, ELRO

Kalle Hvidt Nielsen, B&O

Lars Vang Christensen, Herning Shipping

Mikael Kamber, DR

Karsten Røn Andersen, DSB First

Amanda Jacobsen, Gate Gourmet

Det er for besværligt og dyrt at finde og opkræve de 200 millioner kroner, som aldrig er blevet fundet i Stein Bagger-sagen.

Derfor har kuratoren på konkursboet efter IT Factory, Boris Frederiksen, opgivet at kradse Baggers mange millioner ind. Pengene er forsvundet gennem en række selskaber med forbindelse til Baggers ‘partner in crime’ Mikael Ljungman.

“Vi er i høj grad sikre på, hvor de her penge er betalt hen. Vi har kunnet følge pengestrømmene, men må også konstatere, at de penge ikke længere er i de selskaber, de er flydt ind i.”

“Derfor har vi vurderet på omkostningerne ved at forfølge det her. Vi har vurderet på sandsynligheden for, at vi kan tilvejebringe pengene til boet den vej rundt. Og lige for nærværende er konklusionen, at det tror vi ikke på, der kommer noget godt ud af,” siger advokat Boris Frederiksen til Newspaq.

I Danmarks-historiens største svindelsag blev IT Factory-direktør Stein Bagger i sommeren 2010 idømt syv års fængsel.

Retten i Lyngby gav rabat til Bagger på grund af hans samarbejdsvilje – på trods af, at han ikke havde fortalt, hvor 200 millioner kroner fra svindelnummeret befandt sig.

Med dagens melding fra kuratoren, står det klart, at de mange penge, formentlig aldrig bliver fundet.

Det vil kræve sikker ny viden om nogle aktiver, værdier, penge i konkrete selskaber eller oplysninger en hemmelig bankkonto, hvis pengejagten skal genoptages, påpeger Boris Frederiksen.

“Med mindre vi får nye oplysninger eller sikker viden om, at der er aktiver et sted, så agter vi ikke at gøre mere i relation til de selskaber.”

Boris Frederiksen, der i februar 2010 for alvor fik færten af de 200 forsvundne millioner, bekræfter, at pengene er forsvundet i selskaberne med tilknytning til Mikael Ljungman, der afsoner syv år for økonomisk svindel.

Han ønsker dog ikke at oplyse firmaernes navne, da de altså ikke kan se frem til yderligere konsekvenser, såfremt de stadig eksisterer.

Det er især et meget tungt amerikansk retssystem, som gør det for dyrt at fortsætte jagten på Baggers millioner.

I december kårede Politikens læsere DF-udtalelsen til årets bommert 2010. Her kan du læse historien, der startede kage-gate.

Forplejningen i venteværelserne er blevet skåret væk, og det er indvandrenes skyld, skriver DF’s medlemsblad. Læger er uforstående.

Torsdag den 11. nov 2010

Store indvandrerfamiliers appetit hos lægen og på sygehusene er årsagen til, at der ikke som i gamle dage er gratis kaffe, saftevand, kage eller frugt i landets venteværelser og til pårørende på sygebesøg.

Sådan der står i en artikel i Dansk Folkeblad, bladet for medlemmerne af Dansk Folkeparti.

Men den beskrivelse er skudt helt ved siden af, lyder det fra både sundhedssektoren og de politiske kolleger på Christiansborg. Der er forundret over udfaldet mod indvandrerfamilierne.

“Det er fuldstændig uden for den virkelighed, vi kender som praktiserende læger,” fastslår formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Henrik Dibbern, og påpeger, at han aldrig har hørt tale om storspisende indvandrerfamilier i venteværelserne.

“Det har heller aldrig været et krav til lægerne, at der skulle være forplejning til patienterne. Nogle læger vælger at have det tilbud, men det er ikke noget, som der engang har været mere af,” slår han fast.

DF’s sundhedsordfører, Liselott Blixt, fastholder dog, at problemet vitterlig eksisterer. Hun nævner som eksempel, at fødegangen på Køge Sygehus har droppet bespisningen af pårørende på grund af indvandrerfamiliernes indtog.

“Der har jo været en del problemer tidligere, hvor man så, at der kom store familier, som tog den mad, kaffe eller saft, der var stillet frem. Og nogle steder var det så sådan, at der ikke var mad nok til patienterne. Det gav et problem, så man så måtte indføre nogle restriktioner på afdelingerne,” siger hun.

Men Ib Steen Mikkelsen, der er sygehusdirektør for blandt andet sygehuset i Køge, garanterer, at der aldrig har været serveret gratis mad til de pårørende. Og at det aldrig her været et problem, at indvandrerfamilier kommer på besøg og spiser mere end andre patientgrupper.

“Alle, der har arbejdet i sygehusvæsenet, ved, at indvandrere har flere besøgende gæster end etniske danske patienter. Men det behøver ikke være noget negativt – det betyder jo egentlig bare, at de får flere besøg, hvilket jo er rart for patienten,” siger han.

Liselott Blixt erkender, at problemet med indvandrefamilie på sygehusene og i venteværelser nok bliver blæst noget ud af propotioner i medlemsbladet.

“Vi skal passe på ikke at generalisere. For det første drejer det sig jo ikke om alle indvandrere. Det her drejer sig nok mere om noget kulturbestemt. Og så skal vi passe på, at det ikke er alle steder, man har måtte slække på kaffe og saft på grund af det her,” siger hun.

Socialdemokraterne er fortørnede over, at Dansk Folkeparti beskriver en virkelighed, som ikke har hold i realiteterne.

“Det er helt ude i hampen, at give indvandrere skylden for, at der ikke er saftevand og småkager hos den praktiserende læge. Faktum er, at det mange steder er fjernet af hygiejniske årsager, så folk ikke får maveinfektioner,” siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen.

FAKTABOKS

Sådan lyder indledningen, der får lægerne op af stolen:

- Det er efterhånden almindelig kendt, at indvandrere har sat et ikke særligt heldigt præg på den service, som bliver tilbudt – eller rettere blev tilbudt hos praktiserende læger og på landets sygehuse. Først blev den gratis kaffe, saft og småkager eller frugt afskaffet hos mange praktiserende læger, fordi patienter med indvandrebaggrund tog hele familien med i venteværelset og flittigt brugte den gratis forplejning. Samme adfærd lukkede besøgsforplejningen på sygehuse og hospitaler. Til stor utilfredshed blandt etnisk danske patienter.

Kilde: ‘Nu tør jeg ikke blive syg’

Dansk Folkeblad, nr. 6, nov. 2010, 14. årgang

http://avisen.dk/df-indvandrere-tager-din-saft-og-kage_136843.aspx

Den store synder er vejsidebomberne. Antallet af tilskadekomne er mere end fordoblet på et år.

Det viser en opgørelse fra Forsvarets Personaletjeneste over anmeldelser af arbejdsskader på internationale missioner, som Nyhedsbureauet Newspaq har fået indsigt i.

Sidste år blev 213 soldater såret – heraf blev over halvdelen, 113, såret af de såkaldte improviserede sprængladninger, IED.

I 2008 blev 182 danske Jens’er såret så slemt, at det blev anmeldt som en arbejdsskade. Men ‘blot’ 45 blevet ramt af miner eller bomber i vejen.

De kedelige tal er et resultat af vores offensive satsning, fastslår Afghanistan-ekspert og forsker ved Forsvarsakademiet, Peter Dahl Thruelsen. Talebanerne er tvunget til guerillakrig og tyr derfor til de frygtede bomber, siger han.

Og som noget nyt er det ikke kun de ca. 300 udsendte kampsoldater, der er mål for fjenden. Også Forsvarets chauffører, kokke og kontoransatte er i farezonen, lige så snart de forlader basen. Taleban går nemlig med vejsidebomberne efter alle personer i udenlandsk uniform.

“Kombinationen af vejside- og selvmordsbomberne, vores konstante opsøgning og modstanderens lære om at kæmpe mod os. Alt det gør, at vi stå med flere tab og sårede end, da vi startede missionen,” påpeger han over for Newspaq.

Men der er ingen udsigt til, at Helmand bliver et sikrere sted at opholde sig som dansker. Taleban udviklinger stadig teknikkerne bag bomberne.

“Alle de store Nato-generaler i Afghanistan siger, at 2010 ikke vil bringe mindre af den slags. Det er nemlig nu, vi er ved at tage nogle af de vigtigste områder,” siger Peter Dahl Thruelsen.

Formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Vinther, forklarer, at de pårørende herhjemme er meget påvirkede af det stigende antal sårede, som de frygtede vejsidebomber resulterer i. Men soldaterne, som er udsendt, ved udmærket, hvad de har sagt ja til.

“Vi giver jo Taleban bøllebank, når vi møder dem i åben kamp. Derfor har de valgt et våben, der set fra deres synspunkt er enormt effektivt – altså vejsidebomberne. De skal simpelthen blive taget, mens de står og graver dem ned, for at vi kan gøre meget,” siger han.

Bragt i en række af DR’s radionyheder.

http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/03/25/115809.htm

Danmark risikerer at komme på kant med internationale konventioner, når VKO vil inddrage flygtninges opholdstilladelse, fordi de er taget hjem på ferie, påpeger jurister

Flygtninge, der rejser på ferie, til begravelse eller noget helt tredje i deres hjemland, kan fremover få inddraget deres opholdstilladelse i ti år, skriver regeringen og Dansk Folkeparti i serviceeftersynet af udlændingepolitikken.

Men det er ikke umiddelbart muligt, hvis vi fortsat vil leve op til de internationale aftaler, Danmark har underskrevet, viser en rundspørge til jurister med speciale i international ret fortaget af Nyhedsbureauet Newspaq.

»Man kan ikke fratage folk deres flygtningestatus uden at lave en indgående og individuel vurdering af, hvordan forholdene er i deres hjemland. Er der stadigvæk grundlag for forfølgelse, og hvad er mulighederne for eventuel tilbagevenden? Ellers risikerer man, at komme på kant med de international konventioner,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen, der er jurist på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

Han bliver bakket op af Line Bøgsted, der er jurist i Dansk Flygtningehjælp. Danmark – eller andre lande – kan ikke hjemsende flygtninge, blot fordi de har været på ferie, fastslår Bøgsted.

»Hvis man skal inddrage opholdstilladelsen fra en person, der har asyl, så skal de grunde, der står opført i Flygtningekonventionen, være opfyldt,« siger hun, og understreger, at der ikke står noget om ferie i konventionen. Thomas Gammeltoft-Hansen mener, at flygtningene med de nye regler risikerer at blive kastet ud i en kaotisk situation.

»Det, man kan frygte, er, at når man ikke bare kan sende folk hjem, så vil en inddragelse af opholdstilladelsen ende med at efterlade flygtningene i et juridisk limbo. Hvor de ikke har nogen opholdstilladelse i Danmark, men hvor de altså heller ikke kan sendes hjem,« siger DIIS-juristen.

Fra Århus Universitet vurderer juraprofessor med speciale i flygtningeret, Jens Vedsted-Hansen, at aftaleteksten fra VKO-samarbejdet »kan virke uklar, og nogle vil måske kalde den lidt tvetydig.« Derfor vil han ikke begive sig ud i en nærmere vurdering før det endelige lovforslag ligger klar, »aftalen kan svare lidt til at blæse og have mel i munden,« siger han.

Jens Vedsted-Hansen hæfter sig ved, at godt nok vil VKO-samarbejdet inddrage opholdstilladelsen, men samtidig opstiller de tre betingelser.

1) Ændrede forhold, så flygtningen ikke risikerer forfølgelse, 2) Flygtninge skal kunne rejse hjem for at undersøge muligheden for at flytte hjem, og 3) VKO vil leve op til Flygtningekommissionen og andre internationale forpligtelser.

I aftalen mellem DF og regeringen står der altså, at flygtninge kun skal hjemsendes, hvis forholdene i hjemlandet »har ændret sig sådan, at den pågældende ikke risikerer forfølgelse.« Men hvordan regeringen vil overholde det løfte samtidig med, at de hjemsender, det er uvist. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) nægter at udtale sig om detaljer i aftalen.

»Vi er stadig i gang med lovarbejdet,« er ministerens kortfattede svar, da Newspaq møder hende på Christiansborg.

Lige nu er 19 danske teenagere i krig i Afghanistan.

Det viser friske tal fra Forsvaret, som Newspaq har fået indsigt i. De nitten teenage-soldater var alle 19 år ved afgang til det krigsplagede land. Samtidig er genemsnitsalderen for de danske soldater faldet med 3,5 år, siden vi startede krigen i Afghanistan.

De unge soldater og den faldende gennemsnitsalder kan være farlig for soldaterne selv. Unge mennesker har tendenser til at kaste sig ud i mange ting, og det kan give ar på sjælen, hvis man ikke får det bearbejdet, mener professor i psykologi Ask Elklit, der har forsket i traumepsykologi hos unge.

“Udsættes en ung soldat for nogle forfærdelige ting, så har han måske mere brug for at få det bearbejdet. Men det er ikke sikkert, at han erkender, at han har brug for hjælp. Måske vil han bare ligge det bag sig og komme videre og kaster sig ud i noget nyt. Men når det ikke er ordentligt bearbejdet, så sætter det måske langt dybere spor, end det ville gøre hos en 25-årig soldat,” siger Ask Elklit, der er professor og leder af videncenter for psyko-traumatologi på Syddansk Universitet, til Newspaq.

Den vurdering deles dog ikke på Københavns Universitets Institut for Psykologi. Her mener Faezeh Zand, at de lave aldre spiller en ubetydelig rolle.

“Der er ikke nogen, som kan forberede sig på krig. Lige meget hvor gammel du er. Folk bliver tit overrasket over deres egen reaktion,” siger hun.

I samarbejde med Forsvaret gennemfører Zand i øjeblikket samtaler med en række soldater, der netop har været udsendt for første gang. Heraf er mange helt unge. På baggrund af disse samtaler mener forskeren ikke, at teenage-soldaterne er dårligere rustet til at klare krigens hårde oplevelser.

Men teenage-soldaterne er ikke alene med deres unge alder i krigen i Afghanistan. Tal fra Forsvaret viser nemlig, at gennemsnitalderen for alle udsendte danske soldater er faldet, siden det første hold soldater blev udsendt til Helmand-provinsen i 2002.

Dengang var gennemsnitsalderen 31,37 år. Nu er den 27,8 år.

De mange 19-årige soldater, har inden de kan komme i kamp i Afghanistan været igennem et års træning herhjemme. De kan tidligst melde sig under fanen, når de er 18 år gamle.

Private læger laver kunstige jomfruhinder. Nu vil S og SF have sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) ind i sagen.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) skal tage stilling til, om private læger fortsat må tjene penge på at lave kunstige jomfruhinder.

“Finder ministeren det rimeligt, at danske læger tjener penge på at genetablere kunstige jomfruhinder?” Sådan spørger SF’s sundhedsordfører Jonas Dahl.

Sagen er nu taget op politisk, fordi flere fagfolk har kritiseret de private læger.

Kritikken går blandt andet på, at lægerne er med til at opretholde jomfruhinden som en kulturel myte.

“Lægerne burde stoppe indgrebet omgående. I sig selv er det underligt at foretage en operation, hvor meningen er, at det skal medføre en blødning. For mig hænger det ikke sammen,” siger tidligere leder af Center For Voldtægtsofre Katrine Sidenius til Nyhedsbureauet Newspaq.

Især muslimske piger går til privatklinikkerne, hvor man kan få genskabt illusionen om jomfruhinden til en pris omkring 4.500 kr.

“Det er en let måde at tjene penge på for lægerne. For de har aldrig kunne garantere pigerne noget. Der er nemlig slet ikke noget, der hedder en ny mødom,” siger sygeplejerske og foredragsholder Kristina Aamand, der har skrevet bogen ‘Mødom på mode’.

Også Socialdemokraternes Karen J. Klint vil have svar fra ministeren.

“Når kultur udløser operative indgreb, bliver det et problem,” siger Karen J. Klint, der desuden er bekymret for pigernes juridiske rettigheder.

“Indgår det i ministerens vurdering af prioriteringerne inden for sundhedsvæsnet, at afskaffe religiøse / kulturelt betingende indgreb så som etablering af kunstig jomfruhinde,” lyder spørgsmålet fra Socialdemokraternes medlem af sundhedsudvalget, Karen J. Klint.

Den danskejede privatklinik Medicu i den tyske hovedstad Berlin har netop besluttet at stoppe med at lave kunstige jomfruhinder, fordi lægerne ikke mener, det kan forsvares rent lægefagligt.

Hidtil er der blevet lavet ca. to kunstige jomfruhinder om måneden, oplyser klinikken til Newspaq.

FN, USA og Danmark har købt skolebøger til de afghanske skolebørn, men dårlig distribution og sikkerhed gør, at de samler støv.

En vigtig del af kampen mod Teleban i Afghanistan handler om at sikre børnene en uddannelse, så de kan genopbygge det uroplagede land.

Derfor købte Danmark sammen med FN og USA allerede sidste år for over 15 mio. dollar skolebøger til de afghanske skoleelever – heraf er den danske andel godt 50 mio. kroner.

Men fordi sikkerheden i landet er elendig og de lokale distributører roder rundt i bogleverancerne, så ligger omkring 20 mio. af de i alt 45 mio. bøger ifølge AP stadig og samler støv på lagre rundt omkring i landet.

“Vi har en del logistiske vanskeligheder, så det er rigtigt, at nogle af bøgerne er strandet rundt omkring på provinscentrene,” siger Poul Erik Rasmussen, der er uddannelsesrådgiver på den danske ambassade i Kabul, til Nyhedsbureauet Newspaq.

“Specielt i de områder, hvor der er sikkerhedsproblemer, er det svært, og her venter vi på, at den afghanske hær kan hjælpe med at få bøgerne helt ud,” forklarer Rasmussen og understreger, at der i øjeblikket ikke er et officielt overblik over, præcis hvor mange bøger, der er strandet.

I Afghanistan er landets undervisningsminister gået ind i sagen, og også fra dansk side er man med alvor på situationen, så der arbejdes i øjeblikket på at få styr på de mange bøger.

“Problemet er jo, at undervisningen lider under de manglende bøger,” konstaterer Poul Erik Rasmussen.

Og der er hårdt brug for undervisningsmaterialer i de fjerntliggende afghanske provinser.

“Alt for mange mennesker i Afghanistan – især ude på landet – kan hverken læse eller skrive. Så er vigtig, at de nye generationer ikke kommer til at lide af det samme problem,” forklarer informationsmedarbejder i hjælpeorganisationen Dacaar i Kabul, Christian Jepsen til Newspaq.

Dacaar er en hjælpeorganisation, der arbejder for at give den afghanske landbefolkning bæredygtige levevilkår.

Liberal Alliances leder, Naser Khader, er en sjælden gæst i Folketingssalen. Partiets nye mand Villum Christensen møder uforberedt op.

Naser Khader har travlt med at rejse verden tyndt, og nedprioriterer derfor det daglige arbejde i Folketingssalen, hvor han kun har talt som ordfører i Folketingssalen én enkelt gang siden oktober.

Det viser en opgørelse foretaget af Nyhedsbureauet Newspaq.

“Det, man skal huske på, er, at det, som sker i salen, er forudsigeligt,” lyder Naser Khaders forklaring.

Naser Khaders fravær gør, at Liberal Alliances nye mand, Villum Christensen, har holdt hele 39 ordførertaler i dette folketingsårs.

“Nogle gange ved jeg ikke, hvad jeg skal sige, når jeg går ned i salen, og er tvunget til at improvisere,” siger Villlum Christensen.

“Det kan ikke blive ved,” konstaterer han.

Villum Christensen overtog posten i Folketinget, efter medstifter af Ny Alliance Gitte Seeberg forlod partiet – og siden også Folketinget.

“I sidste uge var Anders Samuelsen syg, og så var jeg tvunget til at tage over. Der er ikke noget at rafle om. Naser Khader sidder jo i en flyver,” siger Villum Christensen.

Lederen af Liberal Alliance, Naser Khader, mener ikke, at det tre mand store parti har et problem.

“Han (V. Christensen) er jo ny, så vi har besluttet os for at give ham mulighed for at komme ud over rampen. Man ser jo Anders Samuelsen og mig hele tiden. Det er vigtigt at kunne se, at vi har en tredje mand,” siger Khader og understreger, at han og Samuelsen tager de vigtigste sager i Folketingssalen.

Da Newspaq fanger Naser Khader, sker det efter et interview med britiske BBC og italienske Rai 3. Og Khader lægger da heller ikke skjul på, at meget af hans tid går med at pleje udenlandske forbindelser.

“Det er en vigtig del af mit arbejde. Jeg forbereder en større international konference til foråret. Vores internationale netværk skal være på plads, ellers kan vi ikke få de mange stjerner til Danmark, vi gerne vil have” siger han.

Professor i politik Tom Bryder ved Københavns Universitet mener, at Khader har et moralsk problem i forhold til sine vælgere.

“Han har jo en personlig moralsk forpligtigelse til at vise sig i Folketinget,” siger Tom Bryder.

Samtidig forstår Tom Bryder godt, at Liberal Alliance har trukket Naser Khader lidt ud af offentlighedens søgelys.

“Jeg tror, det er en overlagt beslutning fra partiet, efter Naser Khader gennem en længere periode var enormt eksponeret alle steder,” lyder det fra Tom Bryder.

Han understreger dog, at Naser Khader har ret, når han siger, at langt det vigtigste arbejde for en politiker foregår i udvalg og under forhandlinger.

Du så ham nok ikke i morgentrafikken, for det går stærkt på det nye modefænomen blandt dristige cyklister.

Især i København er det blevet moderne at køre på en banecykel uden bremser. Cyklen har i stedet fast narv på baghjulet, der kun tillader at bremse med kræften fra cyklistens egne ben. Der er altså ingen hjælp fra lovpligtige bremser.

På hjemmesiden Fixie-king.dk udveksler cykelbude og andre tilhængere af de bremseløse cykler erfaringer. Hjemmesiden har næsten 20.000 registrerede brugere fra hele verden heriblandt mange danskere.

“Når du kører på cykel med fast narv, så skubber den dig igennem lyskryds. Du har ikke lyst til at stoppe. Når du først kommer op på cyklen og kommer i gang, så holder du op med at tænke på at stoppe,” skriver én bruger på sitet.

Hos færdselspolitiet i København kender man til det sidste nye cykelskrig, og politiet har inden for det seneste år uddelt bøder til ca. 25 cyklister uden bremser.

“Vi fornemmer, at de her cykler er kommet på mode,” siger vagthavende hos færdselspolitiet i København, Axel Sørensen, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Hos Rådet for Større Færdselssikkerhed er man rystet over cyklerne uden bremser.

“Det er jo dødsensfarligt at cykle rundt i byen på en cykel uden bremser. Det er fuldstændig galemandsværk,” siger vicedirektør Mogens Wilbert til Newspaq.

“Det ender jo galt, det kan enhver sige sig selv. Det er et spørgsmål om tid, før man bliver kørt ned,” lyder det fra Wilbert, der samtidig gør opmærksom på, at Rådet hidtil ikke har været opmærksom på cyklerne med de manglende bremser.

“Det er svært at spotte de her cykler, for de ligner altså almindelige cykler,” forklarer Axel Sørensen fra færdselspolitiet.

En af dem der kører på de bremseløse cykler er Benny Møller Petersen fra København. Han forklarer, hvad det er, der gør det fedt at køre med fast narv.

“Du er hele tiden i kontakt med cykel og asfalten – al den energi, du putter ind i cyklen, kommer nemlig tilbage, når du skal bremse. Men jeg er ikke nervøs,” siger Benny Møller Andersen til Newspaq.

“Jeg synes, jeg har fin kontrol over cyklen. Man er nemlig tvunget til at være mere opmærksom på, hvad de andre trafikkanter mon kunne tænkes at gøre.”